Klima

Albertslund er beriget ved at 60% af byen er dækket af skov og grønne områder. Vi skal værne om
den natur vi har, og vi skal være en foregangskommune når det kommer til det grønne!


I Albertslund har man gennem de seneste valgperioder vedtaget klimamål, som har vist sig ikke at
være realiserbare. Enten har man været for optimistiske da man vedtog dem, eller også fordi man
i Albertslund ikke har handlet og været ambitiøse nok til at kunne realisere målene. Det kan vi i
Albertslund ikke være stolte af. Derfor mener Albertslund-Listen, at de klimamål vi som
kommunalbestyrelse vedtager, skal være ambitiøse og realiserbare.


Albertslund har gennem tiden været dygtig mht. den grønne omstilling, men der er alligevel et
stigende behov for at gøre det borgernært. Forstået på den måde, at vi skal være et oplysende
samfund på den grønne dagsorden, hvor informationerne kommer ud til den enkelte borger fra
kommunens side.


Albertslund har været foregangskommune på mange grønne områder, derfor har vi også mange
områder, hvor vi kan tale om vedligehold af områderne og så sætte stort fokus på andre områder.


Biodiversiteten og økosystemet er under pres, det er et globalt problem, hvor alle skal tage ansvar.
Det være sig globalt, nationalt, lokalt og helt ned til det enkelte individ.


De kommende 10 år vil vi se, at biodiversiteten vil tage den klimamæssige dagsorden. Det her
bliver et emne der bliver så stort, og kommer til at fylde via hvad vi skal som kommune. Derfor er
det også vigtigt at vi allerede nu i Albertslund tager dagsordenen til os.


Albertslund har allerede gjort tiltag, men vi skal sætte tempoet op og have en fuldkommen klar
strategi for biodiversiteten.


Vores grundvand er kilden til liv og derfor skal vi også passe rigtig godt på det. I jorden under vores
fødder er der store depoter af vand, som kræver vores opmærksomhed og prioritering at passe
på.


Albertslund-Listen arbejder også for, at vi via et oplysende samfund i Albertslund får stoppet
brugen af sprøjtegift hos den enkelte borger, så vi alle i Albertslund tager et ansvar for at beskytte
vores grundvand. Her er det de forskellige miljø- og klimaorganisationer lokalt i Albertslund, som
er den store medspiller til og for byen.


Kommunalbestyrelsen vedtog i marts 2023 at undersøge muligheden for at oprette et kommunalt
klimaselskab, som skal arbejde for energikilder på de kommunale bygninger. Det er vi rigtig glade
for i Albertslund-Listen.
Det er dog vigtigt, at det ikke bare bliver ved undersøgelser, men at vi også skaber klimaselskabet.


Albertslund-Listen arbejder for at de kommunale bygninger skal have en CO2-neutral elforsyning.
Dette skal ske ved, at når bygningernes tage skal renoveres, oprettes solcelleanlæg samtidig med
at vi renoverer tagene.


I Albertslund-Listen lægger vi vægt på den grønne omstilling fra diesel til el. Derfor er det vigtigt, at
vi som kommune fremmer den nemme tilgængelighed. Albertslund skal have en klar plan for
etablering af El-ladestandere i det offentlige rum, og der hvor vi færdes.